Riesling Loiserberg Auslese er lavet på druer, som høstes midt i november, når de har opnået det rette sukkerindhold. Nogle af druerne er angrebet af botrytis, og de bliver derfor transporteret til kælderen i små kasser, for ikke at blive mast undervejs.
I duften er det først og fremmest de delikate friske toner af modne frugter (mirabeller, ferskner), som kommer frem med nuancer af botrytis. Smagen er meget intens og forførende med karakter af mandler, kirsebærsten, eksotiske frugter og akacie. En meget kompleks vin, som har masser af friskhed og et godt modningspotentiale