Reichsgraf von Kesselstatt

Anbefalinger

Visar: 0 varor

Markbesiddelserne hos Reichsgraf von Kesselstatt taler næsten for sig selv, med navne, der får enhver Mosel-entusiast til at smække med tungen.

Kesselstatt er i øvrigt den eneste vinproducent ved Mosel, der kan fremvise en monopolmark. Også i Ruwer og Saar besidder firmaet nogle af de bedste parceller bl.a. Kaseler Nies∩chen i Ruwer og Scharzhofberger i Saar. I alt ejer firmaet 36 ha. vinmarker langs Mosel, Saar og Ruwer. På Schloss Marienlay har man indrettet sig med topmoderne produktionsudstyr, der blot understreger, at filosofien følges til dørs.

For Kesselstatt gælder det for det første om at bevare Riesling-druens fine frugt og syrlighed og samtidig gengive hver enkelt marks helt specielle mineralske karaktertræk. Derfor findes der ikke et eneste træfad i Kesselstatts kælder; træ er nærmest et forbudt ord. Alle vinene gæres op ved hjælp af druernes egne naturlige gærceller, således at markens egen mikrobiologi så at sige får lov at skabe vinen. På markerne anvendes derfor kun organisk gødning, da dette er med til at stimulere skabelsen af gærceller i vinmarken.