Domaine Marcel Deiss

Anbefalinger

Visar: 0 varor

Domaine Marcel Deiss i Bergheim (nær Ribeauvillé) dyrker sine 27 ha. efter biodynamiske Marcel Deissprincipper og producer vine, som mange kalder både ”smukke” og ”klassefulde”. Vinmarkerne - blandt dem flere klassificerede Grands Crus - er fordelt på ikke mindre end 9 kommuner (220 parceller!). Da den aktuelle ejer Jean-Michel Deiss og hans søn Mathieu helt klart går ind for at fremhæve forskelligheden i deres vine, frem for at uniformere dem, er vinene fra Domaine Marcel Deiss utroligt spændende at udforske! 

Kunsten at blande druer fra samme mark eller terroir er én af de mest brugte dyder inden for vindyrkning i Europa. Metoden har været brugt i Alsace længe før man overhovedet kendte til forskellen inden for de respektive druesorter. Hos Marcel Deiss hylder man denne praksis, og mener at foreningen af flere druer fra samme mark giver de bedste resultater og kan udtrykke terroiret på den mest mondæne facon.

Selvom Jean-Michel Deiss dyrker sine vinmarker efter biodynamiske principper, er han kendt for sin åbenhed omkring emnet. Han hører ikke til ekstremisterne, som kun sværger til reglerne, men han forsøger at fremhæve de værdier og den filosofi, som ligger bag den biodynamiske tankegang, samtidig med, at han har stor respekt for de traditionelle alsaciske dyrkningsmetoder.

Derfor kalder mange ham for kunstner og provokatør! Når man smager vinene, bliver kritikken manet til jorden: Hans vine er personlige og karakterfulde samtidig med, at de er nogle af Alsaces bedste!