Domaine Laporte

Anbefalinger

Visar: 0 varor

Domaine Laporte blev grundlagt i 1850 og ligger nær landsbyen Saint-Satur ved floden Loire. Mange generationers vinbønder i familien Laporte fulgte hinanden på ejendommen indtil 1986, hvor den daværende ejer, René Laporte, solgte vinhuset til en god kollega, Bourgeois i Chavignol, for at gå på pension. Familiefirmaet Henri Bourgeois, som i dag styrer produktionen på Domaine Laporte, har produceret vin i Sancerre og Pouilly Fuissé i ikke mindre end 10 generationer, og grundlagde i 2000 Clos Henri Vineyard i Marlborough (New Zealand).

I dag udgør vinmarkerne på Domaine Laporte i alt 30 ha., hvor 80% er beplantet med Sauvignon Blanc og resten med Pinot Noir. Blandt husets vinmarker bør man nævne "Le Rochoy", en sammenhængende parcel på 8,5 ha. med en undergrund af ren flintsten nær landsbyen Bannay, og "La Comtesse" i Chavignol, en af de mest berømte vinmarker i Sancerre, med en klassisk undergrund af mergel og sten. Den første er kendt for sine klingende rene og mineralske vine, mens den anden giver mere kødfulde og velouragtige Sancerre vine. I dag er samtlige vinmarker på Domaine Laporte godkendt økologiske under kontrol af Agriculture Biologique (AB).