Om produkten
Stauning Heather er en hyldest til Stauning Whiskys opland, som er fyldt med lyng. Normalt ryger man whisky med tørv/peat, men det brændende ønske om at skabe en særegen whisky som udtrykker Stauning Whisky terroir blev til sidst for stor, og derfor opstod Heather. Dette er den første whisky i verden som KUN er røget med lyng fra den jyske hede, hvilket giver en helt anden smag end den man genkender i andre røgede whiskyer fra f.eks. Islay.
Røgen er mild, sød og blid og smagen emmer af røget chokoladebar, byg og nougat. Med en meget lang eftersmag af delikat røg og vanilje bliver denne aromaoplevelse kompletteret.
Whiskyen er lagret 5-6 år på en kombination af forskellige fade, hvilket bidrager til ekstrem kompleksitet. Whiskyen er ikke filtreret eller kuldestabiliseret, hvorfor der kan forekomme bundfald.
- 1st Fill Makers Mark Bourbon
- 1st Fill Oloroso Sherry
- Virgin American White Oak