Om produkten
Hvor de store Brunello-vine er lavet til at blive gemt i mange år er Rosso fra den toscanske landsby en anden sag. Med 12 måneders fadlagring og 3 måneder på flaske er vinen ved frigivelsen en perfekt kombination af Sangioveses røde, intense kirsebærfrugt og tørrede krydderurter samt et underspillet lag af fadkrydderier. Campinovi lagerer på store, 2 år gamle fade som bevarer frugt, syre og tannin i flot balance. Det er rødvin, der er som skabt til familiefester med toscansk tilsnit, så åbn en flaske, når I er samlet om langbordet til bolognese eller pizza. 2020 var en virkelig komplet årgang hvor sommeren og efteråret artede sig nærmest perfekt.